Bedste svar
Disney-filmen navngiver dem Anastasia og Drizella Tremaine:
Drizella Tremaine (live-action fra 2014 kalder hende Drisella).
I Shrek universet, de er Doris og Mabel.
Rodgers & Hammerstein musical giver dem forskellige navne i hver version:
1957 – Portia & Joy
1965 – Prunella & Esmeralda
1997 – Calliope & Minerva
2013 (Broadway) – Charlotte & Gabrielle
Men Disney opfandt naturligvis ikke historien (og heller ikke R&H). Den kinesiske historie Ye Xian er sandsynligvis en af de ældste “Askepot” -historier i verden. Ye Xian har en halvsøster, Jun-li; hendes mor, Jin, er Ye Xians onde stedmor.
Perrault udnævnte en af søstrene Charlotte / Javotte, men gav ikke den anden søster et navn. Brødrene Grimm gik slet ikke med navne. I operaen La Cenerentola (1817) af Gioachino Rossini og Jacopo Ferretti , søstrene hedder Clorinda og Tisbe.
Once Upon A Time skyer problem ved at have forskellige versioner af stedsøstrene hentet fra forskellige kilder.
Svar
Historier kan indeholde det, du vælger at se, i dem.
Interessant nok er Walt Disney så det ikke sådan. Faktisk af alle de prinsesser, hvis historier blev fortalt under hans ledelse, af alle eventyrkarakterer, han bragte til skærmen, relaterede han mest til Askepot den et personligt niveau. En del af, hvorfor Disney var i stand til at blive den produktive kraft i animation, som han gjorde, var fordi … han simpelthen fik en pause.
Det er historien om Askepot for ham – en hårdtarbejdende pige, eller rettere , en person , ofte bagatelliseret og tilsidesat, en dag får simpelthen en god pause, og det tillod hende til indre skønhed at skinne lys nok til en nat til at fange verdens opmærksomhed. I Disneys version af historien var det ikke engang hendes hensigt om aftenen. Hun ville bare have en kjole og en fri fra arbejde.
Walt Disneys egen kone gav ham den chance faktisk, som en af nøgleinvestorerne i hans firma. Hans bror Roy gav ham denne chance i form af meget tiltrængt forretningsvejledning.
Når historien er nedlagt i billeder af feminin romantik og gifte prinser og europæisk aristokrati, er den slags værdi let at miste af syne . Bestemt kan du fortolke det som at lære piger at være afhængige af mænd, at se efter deres “prins charmerende”, som det var … eller, du kunne fortolke det for at være en opmuntrende fortælling. Man siger blot, at inden for alle er der en bedst mulig version af, hvem du er, og hvis du bare får chancen til at præsentere den version af dig selv, så kan den gøre hele forskellen. På en måde er det det, alle stræber efter. “Prins charmerende” er simpelthen en metafor for verden, der genkender den del af dig. Det er relevant, hvis du er en dreng, en pige, en mand eller en kvinde.
Den triste sandhed er, at det originale eventyr sandsynligvis blev skrevet mere så med det i tankerne at lære unge piger underdanighed. Men jeg foretrækker personligt Disneys kooptiske syn på det.