Bedste svar
Jeg er enig med Luka Bosanac. Vi lever i en tid i verdenshistorien, hvor enkeltord let kan søges på internettet.
Eller måske tænkte du, “Hmmm, far? Far? Papa? Pops? Faderlig enhed? Hvordan skelner jeg mellem Disse?” Japansk har lignende problemer. Otōsan er far, men han er sandsynligvis en andens far. Hvis jeg bare dropper otōsan ( お 父 さ ん) til samtale, vil mine J-venner antage, at jeg taler om en andens far. Men når jeg ønsker et forskud på min godtgørelse eller en anden særlig tjeneste fra min mors partner, er det helt acceptabelt at se min egen far firkantet i øjnene og sige “Otōsan …”
I en samtale med mine samme J-venner, hvis jeg taber ordet chichi (父) i samtale, alle antager, at jeg “taler om min egen far, min far, pappa, den ældre fyr ved morgenbordsbordet. Men hvis jeg ikke har lært den nøjagtige udtale stress, de griner måske af mig for at sige chichi (乳), hvilket betyder “patte (r)”. Selvfølgelig mindsker jeg mine chancer for at få det forskud på min godtgørelse, uanset hvor god min udtale er, hvis jeg starter det, “Chichi …”
Hvis jeg ville påvirke en samurai-efterligning, kan starte denne samtale, “Chichi-ue …” Hvis jeg har brugt for meget tid på at fylde mit hoved med skrald fra tegneserier, kan jeg lade “Otottsan …” glide. Og hvis jeg ville lyde ung og kosmopolitisk , Kan jeg endda gå så langt som at starte “Papa …”
Så du kan se, oversættelse er en vanskelig forretning, især med relationsorienterede ord på japansk. Lær venligst at bruge det vidunderlige online ressourcer, der er tilgængelige i dag. Men husk også, at sprog er den mest menneskelige aktivitet, vi har, og intet erstatter en god ven, der taler et sprog, som du ikke har.
Svar
Som tidligere lærer i Japan og venner med mine elevers forældre kan jeg sige hænder ned, at nej, det gør de ikke.
På japansk er der flere ord for “mor” og “far” ”, Ligesom der er i Engli sh (mor, mor, mor, far, far, far. osv..
お 母 さ ん ・ 母 さ ka Okaasan / kaasan er den mest almindelige, idet 母 ち ゃ ん kaachan (tænk mor, men det er ikke begrænset til små børn) er en kærlig velkendt, der bruges af børn og dem, der er tæt på deres mor. Der er et andet ord, der ikke bruges så meget, men som stadig er en del af den daglige sprog, ha hahaoya / haha 、
お 父 さ ん – 父 さ ん Otousan / tousan er de mest almindelige for far, og 父 ち ゃ ん touchan bruges som en sød, barnlig velkendt (tænk far). Det ældre men stadig brugte udtryk 父 chichi høres også. Der er også et noget … slang (?) Ord, der bruges af teenagers, især 親 父 oyaji. O er en formalitet tilføjet adskillige ord for at gøre dem mere høflige på japansk.
Dette er næppe en udtømmende liste over de anvendte udtryk, da japansk har en vane med at holde fast i gamle sætninger og bruge dem den dag i dag, men det er de mest almindelige ord, der bruges. De fleste børn henviser ikke engang til deres vens forældre ved navn og kalder dem ofte Soras mor / Shinsukes far osv. Langt ind i voksenalderen.
Nu vil jeg sige, at det er langt mere almindeligt for unge japanske børn at kender deres forældres fulde navne, noget jeg husker var svært for unge 5-7-årige i Amerika. men sjældent vil du nogensinde høre et barn kalde deres mor eller far ved deres navn, uanset deres alder. Antallet af fornøjelser, formaliteter og titler, som folk kan bære på japansk, opvejer langt det ene navn, du har.
Som en fortsættelse af dette tema kaldte de fleste af mine børn mig aldrig ved mit navn (og nogle af dem på trods af deres kærlighed til mig vidste ikke, hvordan man skulle udtale mit navn XD). Jeg var altid ”Sensei! Sensei! ” og hvis nogen uden for skolen fandt ud af, at jeg var lærer, blev jeg normalt også kaldt af dem. Japan kan lide titler.