Bedste svar
Det afhænger af, hvad “dette” henviser til – er det maskulin, feminin eller neutral? Hvis det er maskulint, er ordet du vil bruge hic . Hvis det er feminint, er ordet du vil bruge haec . Hvis det er neutralt, er det ord, du vil bruge, hoc . Hvad angår resten af sætningen:
Hic Quoque cedebat – Også denne (maskulin) [skal] bestå
Haec Quoque cedebat – Også dette (feminint) skal [passere]
Hoc Quoque cedebat – Også dette (neutral) skal [passere]
Det skal dog bemærkes, at der ikke er noget latinsk ord, der perfekt oversættes til “pass”. “Pass” vil blive oversat som forskellige ord afhængigt af konteksten – i dette tilfælde har jeg brugt cedere , som normalt oversættes som “at gå”, selvom abire og transibire kan være mere passende oversættelser afhængigt af hvad du prøver at sige.
Svar
Baseret på:
“Nec invideamus altius stantibus. Quae excelsa videntur, praerupta sunt. ”
(Seneca, De Tranq. Animi, 10)
(Lad os ikke misunde dem, der står i højere højder. De ting, der ses / som vi ser som høje / forhøjede, er (allerede) brudt / revet i stykker.
ALTIVS ILLE STAT. QUI EXCELSVS AVTEM VIDETUR, PRAERVPTVS EST.
(Han står højt [er]. Selvom / men han der er forhøjet [større], er [allerede] revet fra hinanden [faldet].
Enkel over, flertal nedenfor:
ALTIVS ILLI STANT. QUI EXCELSI AVTEM VIDENTVR, PRAERVPTI SVNT.
Brug kun “ Quae excelsa videntur, praerupta sunt. ”ville være et godt valg. Ikke de samme ord som i den sætning, du foreslog, men ideen er næsten den samme.
Baseret på den bibelske version af Vulgata Clementina og historien om David , adul escens, rufus et pulcher aspectu (ung rødhåret dreng med en smuk hudfarve) mod Goliat , vir spurius (ond / bastard mand):
Viri spurii magnis cum proceritatibus ceciderint, ansigter i suas super terram.
Noget som: “ Onde mænd i store højder (høje mænd) vil være faldet på deres eget ansigt på jorden.”
I Samuel, 17: 4 og 49.
Et egressus est vir spurius de castris Philisthinorum nomine Goliat, de Geth, altitudinis sex cubitorum et palmi:
et cecidit in faciem suam super terram
Der er også: φιλέει γὰρ ὁ θεὸς τὰ ὑπερέχοντα πάνα . Men det “er græsk for mig!
Det er gudens skik at nedbringe alt, hvad der overgår storhed.
(Herodotos *, Hist. VII, 10)
10. (e) Du ser, hvordan Gud slår med tordenbolt de skabninger, der står over resten og lider dem til ikke at lave et stolt show; mens de små ikke provokerer ham til jalousi: du ser også, hvordan han altid kaster sine pile hen over de bygninger, der er højest og de samme træer; for Gud er vant til at forkorte alle de ting, der skiller sig ud over resten. Således ødelægges også en række hær af en af få mænd på en sådan måde som denne, nemlig når Gud er blevet jaloux på dem, kaster dem panik eller tordner fra himlen, så ødelægges de fuldstændigt og ikke som deres værdi fortjener; for Gud lider ingen andre om at have høje tanker kun undtagen sig selv.
10. ε [1] ὁρᾷς τὰ ὑπερέχοντα ζῷα ὡς κεραυνοῖ ὁ θεὸς οὐδὲ ἐᾷ φαντάζεσθαι, τὰ δὲ σμικρὰ οὐδέν μιν κνίζει · ὁρᾷς δὲ ὡς ἐς οἰκήματα τὰ μέγιστα αἰεὶ καὶ δένδρεα τὰ τοιαῦτα ἀποσκήπτει τὰ βέλεα · φιλέει γὰρ ὁ θεὸς τὰ ὑπερέχοντα πάντα κολούειν. οὐ γὰρ ἐᾷ φρονέειν μέγα ὁ θεὸς ἄλλον ἢ ἑωυτόν.
* V århundrede f.Kr. (ca. 484 – c. 425 f.Kr.)
Vale, amica, bonam fortunam!
***