Bedste svar
Verbet “at søge” betragtes som ret arkaisk og bruges ikke i vid udstrækning på amerikansk engelsk, selvom det stadig er bruges til at udtrykke søgningen efter information eller viden. Således “Jeg søger information om ejendomsskatskravene i din by.” Den enkle fortid ville være: “søgt”. Pluperfect ville være “have søgt.” Så man kan sige, “Jeg har søgt efter sandheden om hendes skyld eller uskyld, men besluttede endelig at opgive søgningen helt.” (Forresten, “søgte” rim med “købt” eller “bragt.”)
Svar
Fortidstiden for enig er aftalt .
Så du kan konjugere verbet enig i den enkle fortid, som er den mest grundlæggende måde at sige, at der skete noget tidligere, som følger:
Jeg aftalt
Du aftalt
Han / hun / det aftalt
Vi blev enige
I er alle enige
De blev enige
Desuden kan du konjugere verbet enig i fortidens perfekte tid, hvilket betyder at den ting du taler om, skete i forbi, og så stoppede det med at ske (også tidligere) som følger:
I var aftalt
Du havde aftalt
Han / hun / det var aftalt
Vi var enige
I alle var enige
De var enige
Du kan konjugere verbet enig i fortiden perfekt kontinuerlig tid, hvilket er det, du bruger til at tale om noget, der begyndte at ske i fortiden, og derefter fortsatte med at ske indtil det øjeblik, som følger:
Jeg havde været enig
Du havde været enig
Han / hun / det havde været enig
Vi havde været enige
I alle havde været enige
De havde været enige
Jeg vil gerne påpege, at jeg hør ikke den fortidens perfekte kontinuerlige form af verbet at være enig ; Jeg hører oftere denne verbform skrevet i rundkørslen:
Jeg havde været enig (indtil)
Du havde været enig (indtil)
Han / hun / det havde været enige (indtil)
Vi havde været enige (indtil)
I alle havde været enige (indtil)
De havde været enige (indtil)
Du kan også konjugere verbet enig i fortidens kontinuerlige tid, sådan taler du om noget, der var i processen med at ske på et eller andet tidspunkt i fortiden, som følger *:
Jeg var enig
Du var enige
Han / hun / det var enig
Vi var enige
I alle