Bedste svar
Der er omkring syv hovedtyper af globalisering.
Finansiel globalisering
- Sammenkobling af verdens finansielle systemer f.eks. aktiemarkeder
- Mere en forbindelse mellem større byer end nationer
- Eksempel: Hvad der sker på asiatiske markeder, påvirker de nordamerikanske markeder.
Økonomisk globalisering
- Et verdensomspændende økonomisk system, der tillader let bevægelse af varer, produktion, kapital og ressourcer (fri handel letter dette)
- Eksempel: NAFTA, EU, multinationale virksomheder
Teknologisk globalisering
- Forbindelse mellem nationer gennem teknologi såsom tv, radio, telefoner, internet osv.
Var traditionelt kun tilgængeligt for de rige, men er nu langt mere tilgængeligt for de fattige. Der er brug for meget mindre infrastruktur nu.
Politisk globalisering
- lande forsøger at vedtage lignende politiske politikker og styreformer for at lette andre former for globalisering
- f.eks. flytte til verdslige regeringer, frihandelsaftaler osv.
Kulturel globalisering
- Fletning eller “udvanding” af verdens kulturer f.eks mad, underholdning, sprog osv.
- Stærkt kritiseret som ødelæggende for lokal kultur
- f.eks. Simpsons vises i over 200 lande i verden.
Økologisk globalisering
- at se Jorden som et enkelt økosystem snarere end en samling af separate økologiske systemer, fordi så mange problemer er af global karakter
- f.eks. Internationale traktater om miljøspørgsmål som biodiversitet, klimaændringer eller ozonlaget, naturreservater, der spænder over flere lande
Sociologisk globalisering
- En voksende tro på, at vi alle er globale borgere og alle skal holdes på de samme standarder – og har samme rettigheder
- f.eks de voksende internationale ideer om, at dødsstraf er umoralsk, og at kvinder skal have alle de samme rettigheder som mænd.
Håber det hjalp!
David,
Du kan læse mere om økonomi på Global Millennial
Svar
I et forsøg på at besvare dit spørgsmål kunne gøre, som David Macdonald har gjort, og liste de forskellige former for globalisering, såsom økonomisk, kulturel og teknologisk, hvilket ville være OK. Men jeg tror, hvad det er langt mere nyttigt er at fremhæve forbindelsen og forholdet mellem globalisering og modernitet. I meget af diskussionen om globalisering taler vi virkelig om modernitetens spredning, for det er modernitet, der er den magtfulde kraft, der omformer vores verden. På en meget reel måde er globalisering kun forbindelsen eller de forbindelser, der gør det muligt for moderne at sprede sig. Globalisering er jernbanesporet, som modernitetstoget kører på.
Moderniteten selv har fem søjler, som hver især er uhyre magtfulde og indflydelsesrige, men når de kombineres udgør en ustoppelig kraft. Hver af søjlerne er indbyrdes forbundne og forstærker hinanden. Disse søjler, i ingen særlig rækkefølge, er demokrati, sekularisme, kapitalisme, videnskab og frigørelse. Der er ikke nok plads her til at gå i detaljer, men kort vil jeg definere demokrati som overførsel af politisk magt fra et regeringsparti til et andet ved valgbeslutning fra en lands borgere. Sekularisme er ikke ateisme, men blot fjernelse af den religiøse autoritets hånd fra statsmagtens instrumenter. Sekulære stater behandler alle religioner ens og tillader derved sand religionsfrihed. Kapitalisme, eller rettere det frie markedsøkonomi, henviser til enkeltpersoners ret til at engagere sig i konkurrencedygtige virksomheder alene eller i partnerskab med andre uden indblanding fra regeringen eller hindring. Videnskab vedrører ikke kun den videnskabelige metode, der fører til en rationel forståelse af universet og vores plads i det, men også den teknologi, der strømmer fra denne forståelse. Frigørelse vedrører fire bevægelser, der er sket og fortsætter med at ske. Dette er frigørelsen af slaveri, kvinder, etniske og religiøse mindretal og LGB-samfundet. Mens det skal siges, at det første næsten er opnået, og det andet og tredje har taget store fremskridt globalt, er det sidste næsten ikke begyndt. Men retningen fremad er klar.
Og her kommer vi til det vigtigste punkt. Selvom spredning af modernitet nu er tre århundreder gammel, er den stadig i sin barndom, og der er stadig en lang vej at gå. Reaktionskræfterne og traditionerne vil fortsætte med at kæmpe på alle måder, de kan for at bevare deres privilegerede position. Der vil være tilbageslag, men som vi har set, har fascisme, kommunisme og endda global krig ikke stoppet spredning af modernitet. Og uden tvivl vil der opstå nye kræfter, der proklamerer, at de er vejen frem. Men moderniteten vil sejre i sidste ende, fordi den i sin kerne inkorporerer det dybe menneskelige behov for at være fri og at leve et liv med værdighed og respekt.