Bedste svar
Socrates definerer retfærdighed som følger: “at gøre en egen forretning og ikke at være travlt er retfærdighed ” (Platon, Republikken eller om retfærdighed , 433a).
Til forstå denne definition bedre, skal vi overveje følgende:
1) Socrates, i det mindste ifølge Platon, mente at hvert menneskes sjæl består af tre dele (mentale / psykologiske kræfter): den første er logistikon logisk, der inkluderer logik og fornuft; den anden er thymoeides spiritus, der inkluderer følelser; den tredje er epithymetikon appetitlig, der inkluderer instik. For en mand for at leve godt skal disse tre dele afbalanceres: det logiske skal styre de to andre. I en anden platonisk dialog Phaedro , Socrates beskriver menneskesjæl som en flyvende vogn: stridsvognen er den logiske del, den hvide hest er den åndelige, og den sorte hest er den appetitvækkende. De to heste prøver at trække vognen, som de vil, men vognføreren griber ind og fører den, hvor den faktisk skal gå – først da lever et menneske i fred og harmoni.
Billede: Sjælens vogn
2) Igen ifølge Platon troede Socrates, at borgere i en ideel republik ville blive opdelt i tre sociale klasser i henhold til deres mentale og åndelige kræfter. Filosofkongerne ville være statens herskere og ville tage vognmandens plads; hjælperne ville være statens soldater og beskyttere; producenterne ville være landmænd, håndværkere og håndværkere. Igen svarer disse tre klasser til de tre dele af sjælen: filosofkongerne er som den logiske del; hjælperne er som den livlige del; producenterne er som den appetitvækkende del. For at en bystat skal være afbalanceret og velstyret, skal de to lavere klasser adlyde filosofkongerne, og alle klasser skal håndtere deres egne problemer og ikke bekymre hinanden.
Alt i alt retfærdighed for Socrates er balance , et almindeligt antikt græsk koncept. Det er også selvbevidsthed , da man først skal anerkende hans stærke og svage punkter og derefter være ivrig efter at lære af de andre, adlyde hans overordnede og besvær med ingen.
Svar
Jeg ved det ikke.
Men jeg har skrevet noget ret betydningsfuldt om Socrates (i det mindste tror jeg det. Se linket nedenfor).
Baseret på min skrivning kan jeg forsøge at overbevise følgende:
- Socrates første opfattelse kan være forudsætningen for, at retfærdighed er fra guderne.
- Socrates vil derefter hævde, at hvis guderne er retfærdige, så skal det være.
- Socrates kan så argumentere for, at kun en af guderne hedder retfærdighed.
- Socrates kan så muligvis lave en ekspostulation om, hvordan guddommelig retfærdighed kan være forskellig fra retfærdighed for dødelige.
- På dette tidspunkt eksploderer den i mange forskellige spørgsmål, som “er retfærdighed absolut?” “Regerer retfærdighed over dødelige?” og “Regerer retfærdighed retfærdigt?” Konklusionen fører tilbage til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt guddommelig retfærdighed er anderledes end retfærdighed for dødelige.
- Socrates rejser nu spørgsmålet om “Hvad er retfærdighed for dødelige?” Da vi ikke kan kende guddommelig retfærdighed, skal vi beskæftige os med denne retfærdighed.
- Retfærdighed for dødelige skal være en eller anden relativ retfærdighed. Det er overhovedet ikke retfærdighed, men et udseende af retfærdighed.
- Hvis retfærdighed er retfærdighedens udseende, må vi bekymre os om det gode liv, for det gode liv er alt, hvad der ser ud som retfærdighed.
Det er min fornemmelse af det.
Min skrivning om Socrates kan findes på: Socratic Thought ( Formelle og logiske systemer)