Bedste svar
Selvom det er implicit i det andet svar, er andre underinddelinger:
Referencial, formel: studiet af forholdet mellem ord og sætninger og de (mulige) verdener, som disse ord / sætninger handler om, det handler om den offentlige verden og det er afhængigt af sandheden -værdi-forestillinger, for eksempel er sætningen Kongen af Frankrig skaldet kun sandt en verden hvor der er et sted kaldet Frankrig og dets hersker er en konge og denne konge er faktisk skaldet, i vores virkelige verden kan dommen betragtes som falsk (Frankrig har ingen konger i dag) eller ikke anvendelig, for når man ser efter en sådan enhed som kongen af Frankrig, finder man ud af, at der ikke er nogen sådan person til at fuldfilme sandhedens sætning.
Repræsentation: dedikeret til studiet af den mentale repræsentation af mening og det sprog, der bruges til den, så det har en kognitiv bias, f.eks. hvis man siger Kongen af Frankrig er skaldet bekymringen er nu, hvordan man opfatter Frankrig, konge og være skaldet, det handler ikke om at kontrollere, om der virkelig er et sådant sted, der hedder Frankrig, om det har en konge, og om det gør, om denne konge er skaldet eller ej.
Svar
Jeg vil tilføje til Saeid Atoofis svar, at semantik, meningsstudiet, har nogle interessante undergrene:
- Formel semantik kodificerer betydning til matematiske strukturer. Se Formel semantik (lingvistik) – Wikipedia
- Lexical semantics looks ved mening i form af leksikale enheder (ikke kun ord men underenheder af ord og også sætninger). Se Lexikalsk semantik – Wikipedia
- Konceptuel semantik undersøger den kognitive struktur af mening. Se Konceptuel semantik – Wikipedia
Disse undergrene er alle dele af lingvistik.
- Der er en anden brug af ordet “semantik”, der henviser til “significs” (oprindeligt en undersøgelse af tegn, men relateret til lingvistik; se Betegnelser – Wikipedia ). Det betragtes som regel (tror jeg) som en gren af semiotik, som er studiet af tegn og symboler, og hvordan man fortolker dem.
Forholdet mellem semantik og lingvistik er som Saeid Atoofi udtrykte det.
En del af semantik, der fascinerer mig om semantik og sprog, er at mening kan formidles på så mange niveauer. Ud over de rene betegnelser af ord kan sprog for eksempel tvinge handling via autoritet (som f.eks. I talehandlinger), afspejle forhold (for eksempel formelle og uformelle registre), følelser (såsom i udråb), variable sammenhænge og referencepunkter ( “Jeg” henviser til forskellige mennesker afhængigt af, hvem der siger “jeg” – deiktik) osv.
Lingvistik og semantik bringer os i sidste ende til spørgsmålene om, hvad der er meningen med selve meningen, hvilket måske er en anden måde at spørge hvad det betyder at være menneske og selvbevidst, eller spørge hvad der er bevidsthed.