Bedste svar
Du kan bare høre accenter, eller du kan ikke. Der er ingen fortælle involveret i det. Det er slet ikke en mental eller intellektuel ting, det handler kun om, om du har et øre eller ej.
Slavisk sprog er sibillant, der er en masse s, z, sh , ch , shch , ts og andre kombinationer af sådanne i den. Det tales fra forsiden af munden, fra tænderne og tungen, når du råber på hinanden, og det er 60 nedenfor, vil du ikke lade meget af den kolde luft komme ind i din krop eh! Slaviske sprog bruger artikel s forskelligt, ofte som et suffiks knyttet til ordet selv, ikke som et fritstående ord foran ordet, så når slaviske indfødte taler lærer et sprog som denne, som vi forhåbentlig kommunikerer i, slipper ofte ubevidst fritstående artikel fra tale.
Dit spørgsmål har i sig selv et problem, fordi du bruger fortid havde snarere end nutid har. Hvis nogen havde en accent, kan du ikke længere høre det eh!
Svar
Det er kun din mening, fordi du er ikke slavisk. Vores kultur kan ligne dig, og vores sprog lyder sandsynligvis også det samme for dig. Men vi ser enorme forskelle mellem vores tankegang; vores kultur er undertiden meget forskellig, ligesom vores manerer, og der er sprog, som vi forstår måske som 5 ord ud af 100. Slaviske sprog, mener jeg. Og sig ikke: “Måske er det bare dig, fordi du er dum, andre mennesker er helt sikkert mere dygtige.” Nej. Vi forstår ikke alt som en anden slavisk udlænding fortæller os.
- Forresten illustrerer denne tegneserie perfekt forskellene mellem vores inter-slaviske forhold:
For for eksempel er der vestlige slaver som polske, tjekkiske, slovakiske og deres regionale varianter. Fra dem, som en naturlig født Tjekkisk, Jeg forstår måske 30-60 procent naturligt. og så er jeg nødt til at gætte resten af sætningen fra kontekst. Som et resultat vil jeg forstå 80-90 procent af, hvad de siger.
Så er der østslaviske sprog som ukrainsk, russisk og hviderussisk. Forstår jeg naturligt dem, også uden at gætte andet? Nej slet ikke. Måske som disse 5 ord ud af 100, hvis nogen overhovedet. Jeg har ingen freaking idé om, hvad de siger til mig. De er som regel temmelig forbannaede, især når de er russiske, for i Sovjetunionens tid blev vores forældre tvunget til at lære russisk. Jeg blev født i kommunismens æra, ja, men jeg begyndte at gå på folkeskolen i 1992, som er tre år efter kommunismens fald. Det var allerede i demokrati, og vi lærte tysk og engelsk. Så nej, jeg forstår ikke russere. Men nogle Russere ser os stadig som deres retmæssige koloni, ligesom briterne ser indianerne, og de kan ikke lide det, når vi fortæller dem, at vi ikke forstår dem.
Og den sidste sproglige gruppe er den sydslaviske sproggruppe, alias folk, der bor på Balkan eller meget tæt på til det. Det er kroaterne, serberne, slovenerne (der er slovakker og slovenere, en stor forskel), makedonere, bulgarere osv. Fra dem forstår jeg måske 20–50 procent naturligt, og ud fra sammenhængen kan jeg gætte måske ligesom 60-70 procent af hele deres tale. Det er hvis jeg er heldig . Men jeg gætter mig selv hele tiden, og jeg tager ofte forkert.
Og det er kun sprog .
Med hensyn til kulturen var vores nationer, ligesom andre steder i verden, altid påvirket af vores angribere og naboer.
Balkan var stærkt påvirket af det tyrkiske osmanniske imperium. De hørte længe under deres tvungne styre. Du kan se det i deres dansestil, tøj, vaner osv. Dansestilen er normalt hektisk med folk, der snurrer deres lommetørklæder i luften, og hop-hop-hop som dans, linedanse og mænd og kvinder danser separat. Kroatiske kvinder har endda en dans, hvor de danser med en vinkande, der er afbalanceret på hovedet.
Ukrainerne, hviderusserne og russerne har også en helt anden dansestil.Mænd bærer høje røde wellington støvler og pantaloner, løse hvide skjorter, store bælter og et hovedbeklædning forskellig fra resten af de slaviske grupper. Om vinteren er det normalt noget enormt, varmt og fluffy lavet af dyrepels (du kan købe det i butikker, ingen laver hatte længere). Deres dansestil er mere akrobatisk. Mænd flyder i luften, halvbøjede, eller de falder på hænderne, kaster benene i luften og sparker meget højt. Kvinder danser lystigt med benene i luften og vifter med lommetørklæder, eller de svæver lidt i cirkler. Med deres lange nederdele ser de ud som om de ikke går, men kører på et skateboard. Dansen generelt er meget fed .
Tjekkerne, polakkerne og slovakkerne – og denne gang også slovenske, selvom de teknisk set tilhører præ-Balkan – er den mest forskellige gruppe. Alle var i det østrig-ungarske imperium, så de GERMANISERES til en vis grad. Du kan se det i deres danse, vaner og tøjstil. Især Tjekkiet var under meget tysk og østrigsk indflydelse, fordi dets geografi “bider” ind i Tyskland. Og vi er direkte naboer. De andre slaver kalder os “Lille tyskere” (ingen sjov), for hvad vi fik fra tyskere var vores følelse af orden, skønt kun sammenlignet med andre slaver. I Tjekkiet er ordren mere som et meget organiseret kaos, men det er stadig en slags ordre. Den bøhmiske del af landet (der er 3 dele, Bohemia, Moravia og Schlesien) er tættest på Tyskland med hensyn til kultur, musik, dans og manerer, især sammenlignet med mere slavisk Moravia eller Polonized Silesia.
REDIGER: Der er også religiøse forskelle mellem os slaver. Østeuropa har tendens til at være traditionelt ortodokse, mens Centraleuropa for det meste er romersk-katolsk. Balkan har tendens til at være delt mellem begge religioner blandet med islam. Og det er kun den religiøse praksis . Uofficielt er vi tjekker mere end 80 procent ateister og agnostikere (vi er det 7. mest ateistiske land i verden, og det mest ateistiske land i Europa), mens de omkringliggende polakker er det mest religiøse og katolske land i Europa (sammen med det spanske) og et af de mest religiøse lande i verden. De havde endda deres egen pave, Johannes Paul II. At i sig selv skaber endnu en friktion, især når holdningerne i kirken påvirker tanken om normale mennesker. Polakkerne er traditionelt stort set antisemitiske og anti-homoseksuelle rettigheder, mens vi tjekker ikke giver noget for det. Du kan være homoseksuel her og stikke en tunge ind i din partners hals her, og mens nogle mennesker vil kommentere det eller have et par bemærkninger, er der ingen faktisk bekymrer sig. Vi er endda den mest tolerante europæiske nation, når det kommer til ægteskabsudroskab. Det er øl. Vi opfører os som om vi var fulde 24/7. Vi er bare helt slappe om alt. Indrømmet, vi er ikke dovne, men stadig slappe, og vi elsker at klage (hvor typisk øst- og centraleuropæer – selv tyskere og østrigere elsker dette … men ikke på sådan en skala), men vi er stadig ret fredelige, i det mindste sammenlignet med, lad os sige, Balkan. Også Centraleuropa generelt er mere fredelig end deres andre slaviske kolleger, OG vi har tendens til at drikke socialt, som den spanske. Det vil sige, du går på en pub for at få en øl og få venner. Ingen lyver beruset på eller endda under bordet. Og når vi drikker, vender vi os normalt til øl, måneskin og vin. I Østeuropa går de på pubben – eller de drikker derhjemme – for at blive fulde, og deres to-go alkoholiske valg nummer et er for det meste vodka. Og de har tendens til at vælg ekstra grunde til at drikke hvert skud: “Til Putin! Til min søsters nye baby! Til min brors skilsmisse fra den grimme hag! Til dagens store middag! Til skyderiet af Laika i rummet! ” Jeg overdriver selvfølgelig , men det er sådan, det går der. De tror, de bare er venlige, mens vi vestlige slaver har tendens til at se dem som alkoholikere.