Bedste svar
Bare for at opsummere de foregående kommentarer: i dagens Italien er der to ord, der oversætter “far” (efterlader andre ældre fra hinanden , dialektiske og næsten forsvundne udtryk): “papà”, en meget gammel import fra fransk, der i dag er fremherskende i de fleste italienske regioner; og “babbo”, som er ordet for den toscanske folkemundsprog, anses stort set for at have været vuggen af det italienske litterære sprog. “Babbo” er selvfølgelig helt fremherskende i Toscana og stadig majoritær i de omkringliggende regioner: Umbrien, Marche, Romagna, Nordlige Lazio. Forresten er den eneste af disse regioner, der geografisk hører til Norditalien, Romagna; Toscana og de andre er i det centrale Italien; så det er stort set forkert at betragte “babbo” som et norditaliensk ord. Endelig bruges “babbo” stadig et eller andet sted på Sardinien (på grund af historiske perioder med toscansk indflydelse) og sporadisk i andre regioner, med undtagelse af de ekstreme sydlige (Sicilien, Calabrien og det sydlige Puglia), hvor “babbo” har den negative betydning af “dum, dummy, krus”.
Svar
“Papà” bruges mest til at sige “far.” I nogle regioner i det nordlige Italien bruges “babbo” (ikke “babo”) sammen med variationer for at betegne hengivenhed som “babbetto” o “babbino” (berømt brugt af Puccini i arien “O Mio Babbino Caro” – “Oh Min elskede far ”fra tegneserieoperaen“ Gianni Schicchi ”).
Jeg vil dog være forsigtig, når jeg bruger“ babbo ”som på siciliansk dialekt, det betyder nogen, der ikke er særlig smart.