Bedste svar
Tre grundlæggende måder: pinyin, bihua eller brug af håndskriftfunktionen. For det meste ser jeg folk, der bruger enten pinyin til input eller håndskriftfunktionen. Jeg har set folk bruge bihua, men de har altid været ældre. Wubi virker som en meget interessant og effektiv måde at gøre tingene på, men det ser også ud til, at det ville have en stejl indlæringskurve.
Måske har jeg set folk bruge Wubi og bare ikke indset, at det var hvad de lavede.
Men jeg tror, at langt de fleste mennesker under 40 bruger pinyin som deres inputmetode. Når du går ind i pinyin, er der et udvalg af tegn, der præsenteres for dig. Hvis du ser det ønskede tegn, skal du vælge det. Hvis du ikke gør det, fortsætter du, indtil du gør det.
Det er ikke mere kompliceret end at skrive en engelsk tekstbesked. Faktisk for korte beskeder tror jeg, det er hurtigere. Der er ingen tegn på kinesisk, der tager mere end seks tastetryk for at komme til. Så lad os give et eksempel.
For et par uger siden læste jeg en roman relateret til kodebrydning. Cryptonomicon af Neal Stepehenson. Jeg ville gerne sende en sms til min kone om det. Jeg læste det alligevel på kinesisk. Så jeg sendte bare teksterne på kinesisk.
Så lad os starte. Turing vs. 图灵 Det er uafgjort. Tager seks bogstaver i begge.
Matematiker vs. 数学家. For mig tager det kun syv syv for kineserne vs 13 for engelsk. Jeg kan virkelig ikke lide at lade min telefon gætte ord til mig.
Formel vs. 公式. For mig tager kineserne kun fem bogstaver.
Machine vs 机器. For mig tager kineserne kun tre bogstaver.
Bevis vs. 证明. Englænderne vinder. Det tager mig seks bogstaver at få de tegn, jeg ønsker på kinesisk.
Logiker vs. 逻辑学家. Det tager mig ni bogstaver på kinesisk.
Paradox vs. 反 论. Kineserne tager mig kun seks.
Proposition vs. 命题. Det tager mig kun fem på kinesisk.
For et par uger sidst læste hun en lille historie af verden af Gombrich på kinesisk.
Farao vs. 法老. Kineserne tager fem.
Nu hvor vi har nogle konkrete eksempler at se på, skal du bemærke, hvordan alle disse kinesiske ord består af mindst to tegn. Det er den funktion af moderne kinesisk, der virkelig lader min telefons software indsnævre mulighederne ret hurtigt. Hver karakter er en stavelse. Ingen stavelse i mandarin er længere end seks bogstaver. Faktisk, hvis jeg skulle gætte en median stavelseslængde, ville jeg gætte 3 til 4.
Når det er sagt, er det ikke altid mere effektivt på kinesisk. For eksempel:
Antisocialist vs. 反 社会主义 分子
Marine vs. 海军 陆战队 员.
Men jeg tror, når det kommer til den slags af ting, jeg typisk skriver om, at det stort set er uafgjort. Måske er kinesisk lidt hurtigere, medmindre vi smser om antisocialistiske marinesoldater.
Svar
Det er ikke et helt ugyldigt spørgsmål. Det er et spørgsmål, der også påkaldte uddannede kinesere til at finde en bedre måde at håndtere den høje analfabetisme på før det tidlige 1900 Kina.
Så da diskuterede disse mennesker. Et fuldt spektrum af meninger blev rejst. Nogle troede ikke, at kineserne havde et problem, der var bare et problem med svag masseundervisning; andre mente, at kineserne skulle forenkles. I den yderste ende af spektret er der dem, der skønt vi grøft det skrevne sprog sammen , og konverter alle tegn til latiniseret alfabet.
1. Høj analfabetisme i Kina
Hvis du er fremmed for det kinesiske sprog, når du først lægger øje på det, hvad ser du?
Ser du dette? De ligner rumfyldte fraktalkurver, der inducerer trypofobi. Hvordan kunne nogen læse et sådant sprog!
Nå, den gennemsnitlige kineser før 1950erne følte generelt det samme.
如何 看待 鲁迅 的 「汉字 不灭 ， 中国 必亡」 – 知 乎
I denne artikel havde den berømte kinesiske forfatter Lu Xun (1881 – 1936) kommenteret som sådan
Firkantede blokkarakterer er den primære skyldige i narre folks politik, det var n ikke kun de hårdtarbejdende masser, der ikke har mulighed for at lære og mestre, selv da en rig og magtfuld privilegeret klasse, der tilbragte et eller to årtier, ville ikke være i stand til at lære meget.
Så ser du. Selvom spørgsmålet måske lyder en smule nedlatende (hvorfor din kultur ikke bare grøfter det?), Er problemet med, at kinesiske tegn er for vanskelige, meget reelt.
Det skrevne kinesiske sprog var så vanskeligt, at selv kineserne ønskede selv at afskaffe den.
I 1950 havde konsensus vist, at analfabetismen i Kina var svimlende 80\%. Kun en elendig ud af fem kinesere kan læse og skrive det kinesiske sprog.
Fra da anerkendte ledelsen det som et af de primære problemer i Kinas udvikling. En “pan-population analfabeter eliminationsbevægelse” blev implementeret ovenfra og ned.Brochurer med enkleste, mest basale kinesiske tegn blev trykt i massevis og udleveret til folket, lærere blev udnævnt, klasser blev organiseret osv. Osv.
1955, et sæt enklere fonetik Pinyin blev lavet til standard til erstatning af den originale Zhuyin. Pinyin er i latinsk alfabet, mens Zhuyin ligner speciel radikal, som stadig bruges i Taiwan.
(En almindelig misforståelse folk har er, at det kommunistiske Kina afskaffede Zhuyin for at skelne det fra RoC, også kendt som Taiwan. Dette er ikke helt sandt. Zhuyin vises stadig i fastlandsordbøger som en af de to fonetikker. Det er bare, at uddannelsessystemet på fastlandet overvejende favoriserer den enklere, men undertiden forvirrende pinyin)
I 1986 Tabel over forenklede figurer blev offentliggjort i Kina af regeringen og forstærkede de kinesiske tegn til at være det sæt af forenklet version, vi nu bruger på det kinesiske fastland, i modsætning til traditionelle karakterer, som folk stadig bruger i Hongkong og Taiwan.
(En anden almindelig misforståelse er, at “det er ulovligt at bruge traditionelle tegn på det kinesiske fastland, fordi kommunismen”. Nå, det er virkelig ikke så stort af en aftale Traditionelle figurer har stadig sin plads i kalligrafikunst; mennesker a Brug det også i skrifter som en måde at vise pedantry på, som når du taler engelsk, kaster du et fransk ord her og et latinsk ord der.)
Som et resultat af al den indsats, 70 år senere i dag Kina, Kinas analfabetisme er nu under 2\%, og nu skubber regeringen stadig den sidste mil.
2. Hvorfor ikke bare erstatte det?
Latinisering af kinesisk skriftsprog har længe været et emne mellem de oplyste kinesiske eliter omkring 1900-tallet.
Der havde været hårde debatter og stærke argumenter fra begge for og imod siden af emnet.
Vietnam havde f.eks. med succes afskaffet alle sine figurer og gik i fuld latinisering i dag. Det ville have været, hvordan det hypotetisk latinerede kinesiske sprog ser ud i dag, hvis den pro-latiniserende side havde vundet.
Så ser du. Dette er et forvrænget emne, selv for kineserne på det tidspunkt.
Anti-latiniseringssiden vandt primært på grund af nedenstående årsag:
Ujævnt fordelte udtaler
Udtalemønsteret for de kinesiske sprog er ujævnt fordelt . For eksempel indeholder de tegn, der matcher udtalen “xi”, et sæt på 251 tegn; ” shuai “, 8;” yi “, kan være så mange som 369; mens” shei “og” chua “hver kun indeholder 1 tegn.
Dette virker straks problematisk: dette ville betyde, at du ville få en forbløffende antal homonymer på det kinesiske sprog, hvis alt skulle latineres af individuelle tegn.
Tænk ikke at latinisere med ord i stedet for tegn er bedre: der er stadig et ubelejligt antal homonymer. “Yiyi” kan for eksempel betyde “betydning” eller “forskellige meninger / indvendinger”, “en efter en”, “ved hjælp af en / mindre”, “psykologisk tilknytning”; “Shuimian” kan betyde enten “vandoverflade” eller “søvn” osv.
Dette betyder, at latinisering vil ødelægge sproget ved at: 1) på grund af det enorme antal homonymer, læsere bliver nødt til at lav en anden afkodning, hvilket betyder en signifikant lavere hastighed ved læsning; 2) sproget er nu tilbøjeligt til misforståelser og misfortolkninger. Det ser ud til at have ødelagt … hele pointen med at have et sprog i første omgang ..?
Modargumentets mesterværk blev leveret ved at bruge en fonetik til at komponere en sammenhængende syntaks kinesisk artikel: Shi shi shi shi shi施 氏 食 狮 史, skrevet af en sprogforsker Zhao Yuanren. Hele artiklen bruger en fonetik, navnet på denne artikel er Story of Stone Grotto Poet: Eating Lions , du kan slå op, hvis du vil. Pointen er at vise, hvordan tegn animerer det kinesiske sprog ved at give det liv, entydige og afklare kontekst.
* Advarsel, dette indeholder spoiler til Spil af Thrones *
Så da Games of Thrones var populære i Kina, var der det berømte plot, hvordan Tywin Lannister blev skudt ihjel med en armbrøst på sit toilet af den undslippende Tyrion Lannister.
Der var en internetmeme i Kina, der spillede med den samme ånd, fangede scenen:
是 时 ， 狮 氏 石室 拭 屎 时 ， 矢 逝世 ； 狮 氏 失势。
Oversættelse:
På det tidspunkt, da løven i stenrummet tørrede sit røv, blev han skudt med en bolt og døde; familien løve mistede sin kant.
4. Hvorfor ikke bare bruge engelsk
Nå, kære.
Dette skyldes, at engelsk er ikke lettere end kinesisk. Den gennemsnitlige kinesiske studerende bruger cirka 12 år på at mestre det kinesiske sprog og endnu mere tid på at prøve at mestre engelsk. Og alligevel er der stadig få, der komfortabelt kan bruge engelsk.
Hvis du stadig synes, det ikke er en god nok undskyldning, tror du, at vi kineserne lige over en nat spontant alle skal begynde at bruge engelsk, tænk på nedenstående fenomonon i verden, før vi dømmer os:
- Vi, menneskene på jorden, er lige løbet tør for IPv4. IPv6 er et nyt adresseformat, der kan indeholde eksponentielt flere muligheder og har eksisteret i nogen tid allerede. Hvorfor lukker ikke alle computere og enheder på jorden for en nat og opdaterer til IPv6?
- Visse steder på jorden bruger en datofunktion kaldet Sommertid , ideen var at spare nogle elregninger, når lyskilderne var dyre, så folk kan nyde naturligt lys lidt længere. Det er lidt meningsløst nu, når lyskilderne er ekstremt energieffektive. Hvorfor ikke disse steder bare indse dette og afskaffe dette Sommertid ?
- Hvad er der med alle regnskabsmetoder i verden? Alle måder, hvorpå omkostninger afholdes, hvordan aktiver afskrives, du er FIFO, og jeg bruger FILO, de forskellige love rundt om i verden, hvor ubelejligt. Så hvorfor har vi ikke taget en pause over natten og forsøgt at samle alle disse regler?
- Hvorfor ikke amerikanerne bare tage en pause en nat og skifte alt til metrisk system? Hvis hukommelsen tjener mig korrekt, havde en fejl i imperial-metrisk systemkonvertering sprængt en af NASAs raketter op. Det var tragisk. Det giver ikke meget mening at have to sæt målesystemer.
Ethvert forsøg på at retfærdiggøre disse, ville være en god nok begrundelse for, hvorfor det kinesiske ikke har opgivet det kinesiske sprog.
3. Konklusion
Ved kineserne, hvordan man læser og skriver sproget? Ja, det gør vi. Dette spørgsmål er ikke en smagløs udfordring for den kinesiske kultur – det kinesiske skriftsprog er så vanskeligt, at landet gjorde en stor indsats for at nedbringe analfabetismen .
Hvorfor har vi ikke arbejdet med en enklere skriveform? Vi har! Mens de analfabetismen foregår, gjorde komitéen for kinesisk karakterreform flere anstrengelser for at forenkle fonetikken og danne standarder for at forenkle kinesisk.