Bedste svar
Snape indvilligede i at aflægge det ubrydelige løfte, fordi han vidste, at han ville holde det. Han var forsigtig med sine ord om det, og det var her, han holdt sine muligheder åbne – Hvis Draco ville mislykkes med at dræbe Dumbledore (som Nacrissa frygtede), vidste Snape, at han ville være nødt til at falde tilbage på sit løfte til Dumbledore om at dræbe ham.
Voldemort ønskede, at Draco skulle lide smerten ved at skulle dræbe nogen, der var stærk, og dermed blive straffet for sin fars fiaskoer. Hvis han var heldig – alt godt, holder Snape sit løfte (da Malfoy ville have haft succes) og behøver ikke gøre noget ved det.
Hvis Malfoy mislykkedes, som Dumbledore, Snape og Voldemort vidste, så kunne Snape have fundet ud af, at han muligvis havde brug for en KRAFTIG nok grund til at overbevise sig selv om at udføre Dumbledores ønske. Snape var fuldstændig imod at skulle dræbe Dumbledore – men han var klog nok til at vide, at det var nødvendigt, og han var villig til at gå i det omfang, det var nødvendigt for at sikre, at han holdt det – og Nacrissa tilbød ham den perfekte motivation – han måtte gøre det til det større gode og samtidig tilfredsstille løftet med at holde hans dækning intakt.
Strålende mand, han var. For frikkin strålende og tortureret.
Svar
Som andre har sagt, havde Dumbledore allerede givet Snape løfte om, at han ville være den, der dræbte Dumbledore snarere end Draco, hvis det kom til at. Så ved at aflægge løftet bundet han sig kun til det, som Dumbledore allerede havde bedt ham om at gøre, samtidig med at han forsikrede Bellatrix om hans loyalitet og arbejdede sig længere ind i Narcissas tillid.
Men også han kan have været spiller spil med sit eget sind. Han ville virkelig, virkelig ikke dræbe Dumbledore, men ved at sværge til løftet gav han begge sig selv en anden grund til at gøre, som han havde lovet Dumbledore, ville han – for nu, hvis han nægtede, ville han selv dø – og gav sig selv en nødsituation exit – for nu, hvis han nægtede, ville han selv dø.