Bedste svar
De andre svar er gode. “Apt-get install” søger i distro-arkiverne efter den binære pakke, du vil installere, downloader den og installerer den. “Make install” er en del af processen, når du har kildekoden til et program, og du vil installere det som en eksekverbar binær. Den typiske sekvens er “konfigurer” – dette kontrollerer, at du har al den nødvendige support til at kompilere programmet; “Make” – dette kompilerer programmet fra kilden og genererer den (de) eksekverbare fil (er) og andre understøttende filer; og “make install” – som placerer det kompilerede program på de rigtige placeringer i systemet, så det kan fungere.
“sudo” giver i begge tilfælde brugeren kun midlertidige privilegier, så programmet kan installeres i mapper, som brugeren normalt ikke har adgang til.
Svar
Her er tre kommandoer. “Apt-get”, “apt” og “sudo.”
Sudo betyder bogstaveligt talt SuperUser Do – det er en måde at køre kommandoer på som root eller brugeren med maksimale tilladelser. Det kræves af mange kommandoer (f.eks. apt-get) af sikkerhedsmæssige årsager. Bemærk, at du aldrig skal logge på som root. Hvis du er logget ind som superbrugeren, og din konto er kompromitteret (ja, der er trojanske heste og malware, der er målrettet mod Linux), vil angriberen have fuld kontrol over dit system. Derfor sudo.
Den anden bit er lidt mere kompleks. Der er en Debian-ramme kaldet APT til Advanced Packaging Tool. Det bruges til at oprette de pakker, du installerer. Forvirrende er denne APT ikke apt-kommandoen. I stedet er apt-get den indbyggede kommandolinjepakkehåndtering, der bruges i Debian og Debian-baserede distroer som Ubuntu. Det er ledsaget af apt-cache, et søsterværktøj, der forespørger arkiver og administrerer pakke- og afhængighedslister.
Linux Mint introducerede også et værktøj kaldet apt, men dette er en indpakning, der sender kommandoer til apt-get. Det er normalt ikke hvad folk mener, når de henviser til “apt”.
I 2014 introducerede Ubuntu 16.04 apt-værktøjet. blev designet til at være noget mere brugervenligt end apt-get og apt-cache, og det udfører begge funktionerne samt tilføjer et par nye kommandoer.
Som du bruger er mere eller mindre en spørgsmål om præference. Både apt og apt-get giver dig mulighed for at installere pakker, det er bare, at apt er lidt mere ligetil til almindelige operationer som installation af almindelige pakker.