Bedste svar
Du bruger generelt s uden en apostrof i slutningen af et ord, når det er et flertal substantiv, selvom der muligvis være andre ændringer i stavemåden, hvis ordet ender med -s, -y eller nogle gange -o.
For eksempel bliver bus til bus es , løn bliver salar ies og kartoffel bliver kartoffel es , men i andre tilfælde er ændringen meget enklere, idet dreng bliver dreng s og diskotek bliver diskotek s .
Du bruger generelt s med en apostrof for at vise, at det er i det besiddende, så en computer, der er i Freds besiddelse, er Freds computer, skønt den neutrale tredje persons entalspronomen er skrevet uden en, som dens, ikke det er.
Det var dog almindeligt at bruge det er i det besiddende indtil begyndelsen af det 19. århundrede, som illustreret af En afhandling om det nye Jerusalem og dets himmelske lære , udgivet i 1785.
I dag stave nogle mennesker enten sit og det er, en forkortet form af det er, med en apostrof, mens andre forlader apostrofen, derfor er det godt at vide såvel som for det eget bedste.
Du bruger også s med en apostrof som en forkortet form for er, deraf han s , hun s eller it s med et pronomen eller med et navn, deraf Jane s her, eller en forkortet form for er, som i Han s er kommet tilbage fra en forretningsrejse.
Grønthandlerens apostrof, hvor apostrofen bruges i flertal af et substantiv, når det ikke er nødvendigt, for eksempel fem kartofler, er meget latterliggjort i Storbritannien, men det var eller oprindeligt brugt til at bevare den oprindelige udtale.
På hollandsk bruges apostrofen stadig til dette formål med ord, der ender på vokaler, lånt fra andre sprog, deraf stavningen af pizzaer , matinees , taxaer , radioer og tutus samt babyens .
Omvendt på dansk udelades apostrofen, når man bruger det besiddende, deraf Simons computer er Simons computer , medmindre navnet ender med et s , så Magnuss computer er Magnus computer .
Dette giver dig en idé om, hvordan vilkårlige stave- og tegnsætningskonventioner på engelsk kan være, som hvad der nu er stigmatiseret på moderne engelsk er stadig korrekt i nært beslægtede germanske sprog (som det var i ældre former for engelsk).
Svar
Et “s” bruges til at betegne et flertal substantiv, f.eks. “bøger”.
Suffikset “apostrophe + s” på engelsk betyder, at et bogstav er udeladt fra et ord, f.eks. “Det er bestemt sandt, at det ikke er så sødt som det plejede at være.”
Den samme konstruktion bruges til at vise besiddelse, f.eks. “Bogens omslag er markeret” og, i flertal, “Bogens omslag er markeret”.
Faktisk historisk på engelsk blev besiddelse undertiden vist med et “-es” -suffiks. Jeg tror, at omkring det sekstende århundrede blev dette forkortet til “-s”, så på en måde bliver selv den besiddende markør “apostrof + s” brugt til at vise “udeladelse”, selvom det originale suffiks har længe faldet ud af brug, og kun få mennesker kender dette.