Bedste svar
“ Tepung Kanji ” er et javanesisk udtryk for Tapioca, stivelse ekstraheret fra kassava. Eller med andre ord, Tepung Kanji er cassava tapioca mel.
Indonesisk bruger tepung kanji / tapioca mel til at lave snacks som disse:
Cireng, stegt tapioca mel. Serveres normalt med chilisauce eller jordnøddesauce.
Cilok, dampet tapiokamel. Serveres normalt med jordnøddesauce.
Svar
Som kinesisk efterkommer Indonesier, er jeg klar over der er en racisme, der stadig forekommer indtil i dag. Men som en del af selve løbet kan jeg ikke finde, hvor er den virkelige blunderknude.
Dette er, hvad jeg føler, at jeg lever 33 år i Indonesien (6 år i staterne):
Jeg blev født 27. juni 1979 i Jakarta. Jeg havde min grundskole i en mellemklasse skole, ikke en statsskole eller en højt vurderet skole. Jeg var fra en buddhistisk familie, mit familienavn er Zheng.
Da jeg voksede op, ved jeg aldrig, hvad der er racisme, før jeg blev 18 år gammel; den gang jeg gik fra gymnasiet.
I min studieperiode har jeg venner fra forskellige stammer, forskellige fysiske fremtoninger og kulturer. Det er bare, at jeg ikke har nogen muslimsk ven. Det var da jeg var på en katolsk skole, hvor der ikke var nogen muslimsk studerende på min skole.
Som et uartigt barn går jeg altid sammen med venner, der også elsker at mobbe andre. At slå sig sammen gør os endda meget stærkere til at konkurrere med et andet “hold”, som vi kalder “bande”.
I vores daglige kultur joker vi hårdt, og vi anser den slags hårde vittigheder for at være et tegn på ” tæt forhold ”.
I kinesisk kultur er vi strengt forventede for høflighed og høflighed. Vi har mange kulturelle måder at hilse på, ceremoni og viden om familiehierarki, som vi skal vide, hvordan vi skal opføre os i forhold til enhver specifik position i vores stamtræshierarki.
Så venner, der betragtes som “udenforstående”, er den eneste måde, vi kan få den frihed på. Vi taler uhøflige, vi sværger til hinanden, vi griner med den råeste vittighed, vi kunne; fra fysisk udseende, hudfarve, hårtype, øjenfarve, religion, forældres navn, endda til stemmen eller endda præstation til kropslugt. Harde vittigheder betyder et tegn på tæt forhold, for vores ældre siger altid ”DU SKAL OPFØRE & VÆRE POLITISKE FOR ÆLDRE MENNESKER OG UDVENDIGE “.
Derfor … Du! Ja du den grimme fede! Du er ikke” en ældste “,” en fremmed “eller” mit familiemedlem “, så:
“BLI FUCK DIG SELV, LADS HANGOUT. Tag et bad, inden vi går efter din lugt, der allerede dræber fluerne, vasker din stinkende mund ud, børster dine gule tænder. Ser du, din hud er mørk … virkelig mørk og den er ikke farvet ensartet. Kom mand, hvad fuckin pulver bruger du? Også … vær venlig at pleje dit hår ordentligt. Jeg har allerede høstet noget honningkage ud af dit hår, mens vi snakker. Sidste ting … fortæl ikke den gamle grinede fyr, at vi kommer tilbage sent. Han suger, jeg er endda syg med at høre hans navn. Hvem hedder han igen? Lim? Ja, den gamle lamme fyr i dit hjem. Åh din far? Undskyld, jeg ved ikke, at han er din far. Hvor den fyr fra? Flores? Ah damn, jeg ved bare, at Flores-folk tager bad hvert år. ”
Racismen
Første gang racisme følte da jeg var på 3. år i grundskolen, men jeg vidste ikke, hvad det er, og jeg kender endda ikke racismeordet endnu. Nogle seniorstuderende kom til mig og bad om nogle penge. De sagde, ”Hej kinesere, du skal have mange penge. Din hud er meget ren, et tegn på at du er rig. Giv os nogle penge. “
Den gang svarede jeg:” Hvem i helvede er du, jeg kender dig ikke engang. Gå og spørg fra din far, jeg er ikke din far. ” De forsøgte at få fat i min taske, og vi kæmpede fysisk. Til sidst straffede vores lærer os for at stå og hilse på flaget i den åbne hal ved middagstid.
Under min vej op til 18 år hørte jeg ofte nogle af mine venner undertiden sagde: ”Jeg er en Pribumi (engelsk: native), og du er kineser. Så vi er ikke de samme. ” Jeg forstår virkelig aldrig den slags opdeling. Jeg kalder aldrig nogen, der ikke er min nære ven med deres stamme, men hvorfor skulle de kalde mig kinesisk? (Selv jeg er ikke en rigtig kineser).
Så tror jeg racismen starter herfra: Så hvad hvis du er indfødt, og jeg er kineser?
Faktisk Jeg er ikke kinesisk, jeg taler ikke kinesisk. Det er min irriterende far, der sagde, at vi er kinesere, men han talte heller ikke mandarin. Jeg kan ikke lide kinesiske piger, deres armhulehår er endnu tykkere end borneo jungle. Så stop med at kalde mig kinesisk, medmindre du ikke har noget imod, at jeg kalder dig Bataknese eller hvad der er til min fordel.
Efter min observation Jeg bemærkede, at alle mennesker i en gruppe, der udtrykkeligt kaldte sig selv “indfødte”, normalt undgår os, som de kalder “kinesere”. De ser ud til at have specifikt had mod vores gruppe, men jeg forstår ikke rigtig, hvad det er.
Da jeg studerede på universitetet, mødte jeg mere åbne “indfødte” mennesker, der diskuterede om denne sag. I konklusionen kan vi ikke begge finde ud af, hvorfor grunden til, at vi nøjagtigt hader hinanden.
Fra min side ser jeg “indfødte” -gruppen som ringere føler folk, der træder til side for at undgå os. Fra min vens side ser han, at “kineserne” er en eksklusiv gruppe, der ikke accepterer nogen uden for deres klasse.
Måske hvis du er en “ikke-kinesisk” og “ikke indfødt” bande kan give os noget indblik?